Sommerhus Bellisvej, Revsøre
Vores dejlige sommerhus ligger på Bellisvej 13 i et lille hyggeligt fiskeleje i Revsøre mellem Nyborg og Lundeborg.

Huset er fra 2003 og på 75 m2. Det er lyst og rart overalt med dejligt køkken/alrum med spiseplads og integreret opvaskemaskine, separat stueafdeling med brændeovn, soveværelse med dobbeltseng, værelse med sovesofa og alkove og værelse med køjeseng og med plads til en madras på gulvet. Stort lækkert badeværelse med gulvvarme, brus, vaskemaskine og tørretumbler. Der er dyner og puder men sengelinned skal medbringes. Der forefinde 1 høj stol samt 2 børnestole.

Derudover er der et lille anex med 2 sovepladser.

Der er i 2020 lavet ny terasse rundt om huset med fuld udsigt til Storebælt og broen og til Langeland. Der er en god græsplæne til boldspil ligesom der er gynger.

Der er 75 meter til god og børnevenlig sandstrand med badebro, og en tidlig morgen eller en sen aftenstund kan man fra terassen høre bølgen skvulpe i vandkanten.

Der er 2 km. til Bøsøre Strandcamping, hvor der er indendørs og udendørs badeland, stor legeplads, minigolf, kiosk og restaurant.

Pris pr. uge i lavsæson udenfor vinterferie, sommerferie og efterårsferie fra kr. 2.500,00. I højsæson uge 26 - 32 kr. 7.000,00. Vand og el kr. 500,00 pr. uge.

Der ønskes ikke husdyr i huset.

Ønsker du at leje denne perle, så kontakt Annette på mobil 40 27 27 19 eller på mail ap@ledstedlund.dk.